legro
Forfriskende sommer smoothies
9 August, 2018

3 forfriskende smoothies til sommervarmen 

Krydderurter i smoothies er et hit. De giver både ekstra smag, og så har de et højt indhold af vitaminer og antioxidanter, der er godt for krop og helbred.

Prøv disse lækre opskrifter, og bliv kølet ned i sommervarmen. Fælles for alle opskrifterne er, at du blot blender alle ingredienserne sammen til den er fri fra klumper. Velbekomme!


Frugtig jordbær– og mangosmoothie med basilikum 

Basilikum bærer en skøn aroma og smag, der passer perfekt til sødlige frugter som jordbær og mango. Start dagen med denne lækre smoothie fyldt med friske krydderurter og frugt.   

Det skal du bruge: 

  • Basilikumblade 
  • Frosne mango i stykker
  • En håndfuld jordbær
  • En smule vand
  • Isterninger
  • Smag til med sukker 

 

Grøn smoothie med æble, ananas og frisk mynte 

Mynte er lidt af en mirakelurt. Fuld af bl.a. jern, vitamin A og antioxidanter, og så går den friske smag desuden fremragende til tropiske frugter såsom ananas, mango og banan.  

Det skal du bruge: 

  • Ananas skåret i tern
  • Finthakket æble
  • En håndfuld mynteblade
  • Chiafrø
  • Isterninger
  • En smule vand 

 

Ingefær, æble, citronsaft og persille 

Er du til en skarp, syrlig smoothie, der giver fokus og kvikker op? Prøv dette forfriskende mix mellem den bitre ingefær, det sødlige æble og den sure citron. Den friske persille skaber balance og gør denne smoothie til en perfekt kickstarter i de tidlige morgentimer!

Det skal du bruge: 

  • Finthakket æble 
  • En smule frisk, skrællet ingefær 
  • Friskpresset citronsaft 
  • En håndfuld finthakket persille 
  • Isterninger
  • Evt. en smule vand

Utroligt velsmagende og næringsrigt! Kan det blive meget bedre end det?

Her finder du bl.a. vores produkter

Vær med til at støtte