legro
Pesto med friske urter
28. april 2018

Lav din egen pesto med friske urter

Pesto er fast inventar i mange hjem. Og med god grund! En lækker, cremet urtepesto kan blandt andet bruges som smørelse på brød, som dip til grøntsager, eller til at pifte en simpel pastaret op. Men har du prøvet at lave din egen? Med en hjemmelavet pesto får du en helt anden smag og farve – ja, nærmest et helt andet produkt. Det er utroligt let at lave, og dine gæster vil elske det!

Imponér dine gæster med en hjemmelavet pesto

Grundingredienserne i pesto er i sin enkelthed urter, olie, parmesan og pinjekerner. En af fordelene ved at lave den selv er, at du kan vælge kvalitetsråvarer som koldpresset olivenolie – hvor billigere olier ofte bruges i den pesto, du finder i supermarkeder – og at du kan variere ingredienserne efter smag og behag. I stedet for pinjekerner kan du fx bruge hasselnødder for en kraftigere smag, eller mandler som giver pestoen en sød smag.

Næsten alle friske, grønne urter kan bruges i en pesto. Blandt de mest populære er naturligvis basilikum, persille og rucola, men er du frisk på at eksperimentere, kan du også prøve timian, ramsløg eller dild.

Sådan gør du

Fremgangsmåden er simpel og tager ikke mere end 10 minutter:

  • Rist pinjekerner eller nødder på en pande.
  • Pil bladene af din krydderurt, og bland det sammen med pinjekernerne/nødderne.
  • Tilsæt revet parmesan, en god olivenolie og evt. et par fed hvidløg.
  • Blend det hele godt sammen til pestoen har en lækker, cremet konsistens.
  • Smag til med havsalt, peber og evt. en anelse citronsaft.

Det var dét! Du kan bruge pestoen med det samme eller fryse den ned, og gemme den til en særlig anledning.

Lækkert, let og fyldt med vitaminer!

Her finder du bl.a. vores produkter

Vær med til at støtte