legro
Citronmelisse
Melissa officinalis

Citronmelisse

Denne orientalske krydderurt anvendes i dag i alle de retter, hvor man normalt bruger citron: desserter, fiskeretter, råkostsalater, salatdressinger, te og kryddereddike.

Særligt i te har den en beroligende effekt, som kan hjælpe mod stress og søvnbesvær.

Opskrifter med citronmelisse

Udover at kunne bruges i madretter med citrus smag, pynter citronmelisse desuden i sommerdrinks og isterninger.

Oprindelse

Urten stammer fra Orienten, men ses i dag over alt i Middelhavslandene og helt op til Alperne.

Anvendelse i gamle dage

Urten har haft mange navne: Helt tilbage til 1400-tallet er den blevet kaldt for Hjertensfryd, måske fordi den blev anvendt som lægemiddel mod hjertesygdomme. Senere hen også for Biurt – et navn som kommer af dens tiltrækningskraft på bier.

Man sagde at: “Gnides kuben med grøn hjertensfryd, går bisværm let i den, da flyver bierne ingenlunde bort” og “man bør plante mange hjertensfryd i bihaven, da skal de deraf trække den allerbedste honning, men den som er bange for bier, må ikke gå i haven med buket af denne plante, som lokker bierne til sig.”

Den var også meget anvendt til forskellige kvindesygdomme, deraf navnet Moderurt.
“Sandelig må man højligt forundre sig over, så meget disse kvinder her i landene såvel i landsbyerne som købstæderne holder af dette hjertensfrydvand, som de bruger til lægedom for alle sygdomme”.

Den er også nævnt som middel mod gråt hår og som kur mod hundesyge.
En klog kone i Himmerland gav bladene kogt med kandis i vin for lungetæring = turberkulose.

Medicinsk

Bladene hjælper mod insektbid og brugt i te virker den beroligende. Så er du stresset og har svært ved at sove, kan det hjælpe at drikke et udkog af planten inden sengetid. Citronmelisse er virusdræbende og virker sårhelende.

 

Her finder du bl.a. vores produkter

Vær med til at støtte