legro
Koriander
Coriandrum sativum

Koriander

Færdes man i det asiatiske køkken, er koriander ofte en uundværlig ingrediens. Det anvendes både som grønt drys, som blandingskrydderi i karry og til risretter, fisk og fjerkræ.

Smagen er intens og parfumeret, og falder ikke i alles smag. Faktisk er der forsket i, om folks smag for urten kan være genetisk bestemt.

Opskrifter med koriander

Koriander er også kendt som kinesisk/japansk persille og ses ofte anvendt i det indiske og egyptiske køkken og er derfor god til eksotiske retter. Koriander kan bruges som grønt drys, er god til fisk og fjerkræ, samt syltning. Prøv at blande koriander i ris og æggeretter, eller gnid de friske korianderblade på en svinesteg, inden den kommer i ovnen.

Oprindelse

Koriander er hjemmehørende i det østlige Middelhavsområde, men stammer oprindeligt fra Japan og Kina.

Anvendelse i gamle dage

Helt tilbage i 1400-tallet brugte man planten som lægemiddel mod malaria, nyregrus og blæresten.

I 1600-tallet blev den kun sået i såkaldt “fornemme haver”. I 1800-tallet blev den dyrket på Ærø og Strynø, og solgt til apotekerne, og i år 1880 solgte de Københavnske apoteker ca. 20 kg. korianderfrø. De blev bl.a. brugt i “Pastor Møllers ormete” mod indvoldsorm, men de blev også anvendt imod lændesmerter, galdesten og som mavestyrkende middel.

I 1800-tallet blev koriander brugt mod skadedyr. “Mod lopper vaskes sengen med vandafkog, det stryges i gulvsprækker og blandes i strøsand. Kål sprøjtes mod sommerfugle med dekokt af de knuste frø.”

Medicinsk

Koriander stimulerer fordøjelsen og er god mod kramper og spændinger i kroppen.

 

Her finder du bl.a. vores produkter

Vær med til at støtte